Engrapgræs benyttes til foder- eller plæneformål alt efter de forædlede sorters egenskaber.

Engrapgræs er en langsom 'starter' og skal lægges ud i en dækafgrøde. Tidligere lagde man engrapgræs ud i vårbyg sammen med hvidkløver. Så kunne man høste byg første år, hvidkløver i andet og engrapgræs i tredje og fjerde år uden at jordbehandling. Metoden er ikke længere mulig.

Det er den tredje største græsfrøart i Danmark. Danmark ligger nummer et, når det kommer til eksport både til verdensmarkedet og EU. Derudover er Danmark den største producent af engrapgræs i EU. Den gennemsnitlige landmandsværdi er på 100-200 mio. kr., mens eksportværdien er væsentligt højere.

Udfordringer ved dyrkning af engrapgræs er især nært beslægtet græsukrudt. Det drejer sig om alm. rapgræs og énårig rapgræs.  Netop det tætte slægtsskab gør ukrudtskontrol af de to nævnte græsser særdeles vanskelig. Med udfasning af nogle af de vigtigste plantebeskyttelsesmidler, vurderes udflagning som en særdeles reel virkelighed.