Hvidkløver er den største kløverart i Danmark og er desuden en vigtig fødekilde for bier og andre insekter. Hvidkløver er 100% afhængig af, at der er honningbier til bestøvning. Hvis afgrøden ikke bestøves, dannes ingen frø.

5.000 ha bruges almindeligvis i Danmark til at dyrke hvidkløverfrø på. Den anvendes til foder- og plæneformål alt afhængig af de enkelte sorters egenskaber.

Danmark er førende indenfor produktion og eksport i EU samt som eksportør til det globale verdensmarked. Den gennemsnitlige landmandsværdi er på 50-80 mio. kr., mens eksportværdien er væsentligt større.

Udfordringen i at dyrke hvidkløver drejer sig primært om insektkontrol. Der er en række skadedyr, som kan skade frøudbyttet i ekstrem grad.

Afgrøden er også følsom for uheldige vejrforhold. Det kan f.eks. være koldt i blomstringstiden, så bierne ikke får gjort arbejdet i tilstrækkelig grad, eller voldsom regn kan ødelægge høsten.